Smartlog v3 » Historier fra Kina
Opret egen blog | Næste blog »

Historier fra Kina

Lagiyas oplevelser i Kina

Happy Childrens-day og lidt Sight-seeing

3. Jul 2007 08:46, Lagiya

Så gik der endnu en måned! Som altid har jeg meget at fortælle...

Den 1. juni fik vi fejret ”International Childrens day” og det gik ikke stille for sig. I flere uger øvede børnene sig på sange og danse til netop denne dag. Alle klasser har siden vi ankom, fået tildelt et land hver. Så alle klasser har pyntet klasseværelserne op med ting fra pågældende land. F.eks. er mine to klasser henholdsvis Thailand og Korea, så i min ene klasse ser man kun blå, hvide og røde farver og i den anden er der fyldt med elefanter og guldglitter. Det er meget hyggeligt og sjovt at se hvordan de fortolker de forskellige lande. Anders’ klasse var Danmark og da han så, at de havde lavet nogle sjove spidse høje papir-hatte spurgte han hvad det skulle forestille, de svarede at det var da dansk tradition... hmm... hvorfra de havde fået de informationer aner vi ikke. Men det er ikke bare for sjovt at lærerne gør så meget ud af denne udsmykning, de får nemlig tildelt point af ”the headmasters” efter hvor flot de har gjort det. Jeg har også fundet ud af at der hver måned er en klasse som bliver hyret som den bedste. I maj var det netop min klasse som blev månedens klasse og scorede 95 % ud af 100, et flot diplom var hængt op på døren. Men tilbage til ”childrens day”, som sagt øvede børnene dag ud og dag ind så de kunne det til perfekthed på den store dag. Må indrømme at jeg havde lidt ondt af de stakkels børn som gang på gang skulle øve opstillingen så den var helt på plads. Jeg har tit skullet være ”babysitter” for kun drengene, da pigerne skulle danse, men det har været hyggeligt nok, da det har betydet at jeg har kunnet lave andet end kun engelsk med dem. Selvom ”childrens day” nu er overstået har de også skullet øve til et endnu større show, som blev vist i fredags. Dette show var ret imponerende, der var absolut ikke sparret på noget som helst, der var kamera på og forældrene havde lavet kampråb for netop deres børn. Børnene gav alt hvad de havde og jeg er stadig vildt imponeret over, hvad lærerne kan få disse små 4-5 årige børn til, det er altså ikke bare ”bro bro brille”, men indviklede dansekoreografier de lærer.

Men nok om dans og børn. Jeg har jo haft besøg af min dejlige veninde Louise, som lige havde tid og penge til at komme et smut forbi. Vi valgte at tage syd på, til en by, Yangshou. Lidt over 2000km og 3 timer i fly. Igen var det ikke helt nemt med flybilletter, men vi fik dem da til sidst. Vi fløj fra Beijing til Guilin, og fra Guilin til Yangshou skulle vi så med bus en times tid. På busstationen møder vi en mand som gerne vil have os med i sin bus. Hvad vi ikke var klar over var at der kørte busser til Yangshou hver 10. min, så vi hoppede bare ind i den første og den største og skulle af med 20 yuan! For at køre bare en time, jeg rynkede lidt på næsen og spurgte om det ikke kun var 10, men manden rystede afvisende på hovedt. Senere erfarede vi så, at vi bare skulle have holdt fast i 10’er beløbet da alle de lokale ikke betalte 20 men 10. Og ikke nok med at vi havde betalt dobbeltpris, prøvede han også at snyde os, ved at give os for lidt tilbage – en rigtig krejler, og da vi ville konfrontere os med ham bagefter, var han pludselig væk og en anden chauffør havde taget rattet! Ihhh jeg var gal. En mand spurgte også om vi kunne veksle en 9000 yuan seddel til hundreder! For det første var seddelen fra et helt andet land og for det andet er den højeste yuan-seddel jeg har set her i Kina en rød 100-yuan, - endnu en krejler, man kan spørge sig selv om der virkelig er nogle turister der hopper på disse fupmagere!?  Men med et smil på læberne lærte vi hurtigt at dette var stedet, hvor man kunne blive taget godt ved næsen, hvis man ikke lige holdt øje. Stedet vrimlede med turister og lokalbefolkningen kunne engelsk! Meget vildt! I Lonely Planet beskriver de byen med få ord: ”ahh that legendary backpacker hang-out” – og ganske rigtigt stedet vrimlede med backpackere som kom direkte fra andre asiatiske lande. Der var gang i den i Yángshuò og hvis man gerne vil møde Kinesere, englændere samt andre fæ og folk skal man bare tag herhen. Men trods alle turisterne er det ret billigt at bo her. Louise og jeg fandt et hostel til kun 20 yuan pr nat (15 kr) og det var ganske udmærket. Pudsigt nok var vores room-mate en dansker, Sarah havde rejst i Australien og Asien i 14 måneder og var netop lige ankommet fra Vietnam, Kina var sidste stop på hendes lange rejse. Da Yangshuo er kendt for sit smukke landskab og specielle bjerge, måtte vi jo ud og se om dette virkelig var rigtigt eller blot en overdrivelse (som så meget andet er det). Vi lånte derfor nogle cykler af hostelet og begav os ud på min hidtil smukkeste cykeltur. I regnvejr cyklede vi rundt imellem bjerge, flod og rismarker. For første gang så jeg rismarker! Det er ret populært blandt turister at cykle rundt og se landskabet, så vi frygtede at vi ville møde en masse mennesker ude på stierne. Heldigvis havde vi valgt en dag, hvor det regnede, hvilket i Kina betyder: Bliv indenfor! (Kineserne er ret regnforskrækket). Det betød at vi kun mødte én anden kinesisk turist på vores 30km. lange rute og vi havde faktisk det smukke landskab for os selv…næsten da! Yangshou er så smuk så smuk og der cyklede vi igennem de små landsbyer, vi så farmere gå tur med deres køer, kvinder i rismarkerne med klassiske kinesiske stråhatte…Det var som taget ud fra et postkort og er nok det man forbinder med Kina når man sidder derhjemme og forestiller sig ”riget i midten”. Imidlertid er kineserne godt i gang med at nedlægge det traditionelle Kina til fordel for det moderne Kina. I Nordkina, hvor jeg befinder mig er der ikke meget ”naturligt” tilbage, det er erstattet med skyskrabere og stadig mere infrastruktur. Så er det nu skønt at man kan tage lidt længere syd på og se lidt mere natur. Hvilket jeg glæder mig supermeget til, da jeg har min sidste arbejdsdag om to dage. På grund af en større ombygning af vores værelser har vi fået 3 uger tidligere fri (spontan kinesisk plænlægning), hvilket betyder et jeg nu har 5 uger at rejse rundt i, skønt! Om en uge får jeg min søde lillesøster på besøg, og sammen skal vi backpacke Kina rundt… eller det vi nu kan nå. Vi tager højst sandsynligt et smut til Hong Kong også og mødes så med min veninde Julie og Marie som også kommer for at se mig og Kina.

Tilbage er der bare at sige: Vi ses meget snart! God festival og god sommer til alle!Nu vil jeg smutte ned til mine søde børn og se hvad der er står på programmet for i dag.

Zaìjian

 

It's China!

23. May 2007 15:58, Lagiya

Saa fik jeg oplevet et aegte kinesisk bryllup og der var da virkelig ikke sparet paa noget som helst. Som VIP-gaester (naesten paa lige fod med resten af Sunnys familie) stod vi meget tidligt op for at vaere “foelgetrop” for bruden da hun steg op I karretten – denne gang forklaedt som en flot lang sort limousine, her ventede Mr. Bunny – gommen paent paa sin brud. Meget smukt! Herefter gik turen videre til det sted hvor foerste del af bryllupsceremonien fandt sted. Eftersom det var et massebryllup og som saadan ikke noget man oplever saerligt tit var der sat kamerahold paa sagen da meningen var at folk hjemme I stuerne ogsaa kunne foelge med foran fjernsynet. Vi opfattede hurtigt at vi “foreigners” skullle vaere baggrund for et interview med Sunnys mor. Det var lidt saerligt bare at staa og smile I baggrunden, og man kunne ikke rigtigt tillade sig at skride, da vi var en del af showet. Vi fik da ogsaa vores ‘15 seconds of fame’ da de ville have os til at sige noget I retning af  “tillykke med brylluppet” paa kinesisk foran kameraet. Ja endnu engang lykkedes det os gaeve danskere at stjaele fokus. Men har egentlig paa fornemmelsen at det var taktisk taenkt af Sunny, at invitere os med saa hun og hendes familie ville faa mere tv-tid end de andre brudepar…hmm

Det var meget forskelligt, hvor fine parene var, men saa vidt jeg husker var Sunny den med den stoerste kjole, jeg tror at dette skyldtes at hun var en af de eneste som netop skulle holde bryllupsfesten samme dag. Her I Kina bliver folk nemlig foerst gift paa papiret adskillige maaneder forinden selve bryllupsfesten, de maa dog foerst flytte ind sammen efter bryllupsfesten har fundet sted, hvor aegteskabet foerst er blevet rigtigt officielt. Bonussen ved dette massebryllup var at parene fik en bryllupsrejse til Frankrig og Spanien, hvilket er ret stort taget I betragtning af at mange kinesere ikke har vaeret uden for den kinesiske graense. Det var foerste gang at Sunny skulle til udlandet nogensinde!. Efter det store tv-show fortsatte festen paa en fin restaurant/Hotel. Her var pyntet vildt op med bla. plakater af brudeparret og I baggrunden koerte der et diaz-show med brudeparret. Kineserne elsker at iscenesaette sig og det er derfor meget normalt at have model-lignende billeder af sig selv I sit hjem. Saa tager man til fotograf og klaeder sig I flotte rober og staar model. Dette kan tage en hel dag og resultatet af dette – et vildt diaz-show med “Lilly”-lignende billeder…det skal nokl bare ses! Yderligere havde de hyret en meget glad toast-master, som vi nok ville kalde det derhjemme. Ham her fungerede bare mere som en vaert der skule “vie” dem. Der var ca. 80-100 mennesker til bryllup og snart skulle vi danskere optraede for alle disse med en sang. Sunny havde bedt os om at staa for noget underholdning og gerne en sang paa dansk. Saa vi gjorde selvfoelge hvad hun sagde og fik sunget “Jeg plukker floejlsgraes” – virkeligt smukt mens Anders spillede guitar til. Bagefter stod den paa fin banquet-middag og vi danskere fik vores eget lille rum at spise i – til vores store overraskelse med vores gode veninde Mrs. Zhao – herligt, ej det var faktisk ret hyggeligt, da hun kunne fortaelle os hvad det var for nogle fine retter vi fik serveret Herefter fik vi besoeg af brudeparret som skulle rundt at skaale med alle folk – aegte kinesisk cotume. (Sunny var nu ifoert nummer 3 kjole, i loebet af hele dagen skulle hun have ialt 4 forskellige kjoler paa – kinesisk tradition) Det var virkelig fedt at opleve et kinesisk bryllup og saa endda ogsaa et massebryllup.

Mens Sunny har vaeret paa honeymoon, har vi klaret os ganske fint herhjemme uden problemer.

Jeg personligt har vaeret i Dalian for at besoege en veninde, Weina som jeg kender gennem mine bedsteforaeldre. Da jeg havde fri fra English Centre soendag tog jeg en forlaenget weekend fra torsdag til soendag. Normalt naar man rejser rundt her i Kina er den billigste og behagligste maade at komme frem paa via tog. Men naar det gaelder destinationer som ligger laengere vaek er det som oftest en god idé at koebe billetten nogle dage I forvejen. Her kommer saa den laengere historie: Jeg tog ud til togstationen soendag dvs. 4 dage I forvejen og ville koebe en liggeplads til Dalian, Dalian ligger nordoest for os og tager ca. 10 timer I tog. Efter at have staaet I koe i 10 min. er det min tur, jeg viser paent billetdamen min seddel, hvorpaa jeg udfoerligt har faaet skrevet, paa kinesisk praecis hvad jeg oensker. Billetdamen ryster bare paa hovedt og peger I retning af en anden koe. Hmm… denne dame kunne aabenbart ikke saelge mig den oenskede billet. Lagiya stiller sig saa paent over I den anden koe, den har jeg nemlig proevet foer, man staar som et stort ?, men maa bare have taalmodighed og goere hvad man bliver bedt om. Da jeg saa endelig kommer op til damen og giver hende sedlen, ryster hun blot med hovedt og siger en masse “bu bu bu” (nej/ikke) hun giver mig sedlen tilbage hvorpaa jeg ser at hun har skrevet to linjer paa kinesisk!! Jamen lille dame jeg forstaar jo ikke kinesisk! Paa dette tidspunkt er hun egentlig igang med naeste kunde, meeen jeg giver ikke saa let op og vil gerne have at hun forklarer sig – hvad betyder det hun har skrevet! Men damen bliver ved med at se vredt paa mig og ryste paa hovedt – Ihhh jeg var lige ved at springe op og bide hovedt af hende, jeg fik raabt lidt hoejt paa dansk, men fik kun undrende blikke af en masse kinesere. Jeg gik rundt til flere kinesere for at spoege om de kunne hjaelpe mig med at tyde hvad der stod, men der var absolut ingen hjaelp at hente den soendag eftermiddag, saa jeg maatte skuffet tage hjem igen uden billet. Det der er hagen ved det hele er at det er en laengere tur at tage ud til togstationen den ligger 10km vaek og tager ca. en time i bus og ca. 20 min I taxi, dvs. det er ikke noget man bare lige goer, det skal planlaegges, det var nok derfor jeg blev saa frustreret. Jeg finder senere ud af at de to linjer damen skrev var at man altsaa ikke kunne koebe togbillet til Dalian paa denne station men skulle et helt andet sted hen for at koebe billetten, det kunne damen jo blot ikke forklare mig! Jeg faar derfor arrangeret at en anden pige, som jeg kender koeber billetten for mig da hun selv skal derud. Men det hele stopper altsaa ikke her, for til min store skuffelse kommer Wang Shao Dur (pigens navn) tilbage uden billet og fortaeller mig at der ikke er nogle sovepladser fra Tianjin til Dalian. Dette skyldes at toget starter I Beijing og kun stopper I Tianjin dvs. naar toget ankommer til Tianjin er alle pladserne optaget og kun staapladser er tilbage. WSD regnede saa ikke med at jeg havde lyst til at staa op I 10 timer, hvilket hun havde gaettet helt rigtigt. Jeg maatte derfor proeve en ny plan! Og saa er det at jeg faar den geniale ide, hvorfor ikke bare tage flyet det er hurtigt, nemt og bekvemt. Jeg finder derfor en billet paa nettet og taenker Yes, saa er den i hus, indtil jeg skal opgive min kinesiske bankkonto, som jeg jo ikke har. Jeg havde altsaa ikke lige overvejet at man ikke kunne bruge et almindeligt visa! Men men det lykkedes mig dog at faa en flybillet alligevel ved at ringe ind til selskabet og torsdag aften sad jeg i en flyver paa vej til Dalian. Da jeg fortalte Weina om min fire dage lange kamp for at faa billet grinte hun bare og sagde: “ But Lagiya It’s China!” Ja helt aerligt hvad havde jeg ogsaa regnet med! Vi kunne imidlertid godt blive enige om at det kinesiske togbilletsystem ikke fungerer helt optimalt. Men alt ialt var det virkeligt skoent at se Weina og vi havde det superhyggeligt. Dalian er en rigtig laekker by med en masse kyst og flotte strande. Vi fik gaaet en masse ture og det var rigtigt rart at faa set lidt andet end by. Det var fedt for I Dalian var der en helt vildt afslappet atmosfaere, der var ingen stress overhovedet, saa fik slappet rigtigt godt af. Selvom mit job jo ikke er superkraevende. Dog kan det vaere lidt haardt naar man hver morgen, under morgenmaden bliver moedt med “ LAgiaah LAgiaah” af samtlige boern fra baade fruitclass og babyclass, som kommer ind fra morning exercise. Jeg tror at de oevrige foraeldre og resten af kantinen godt har forstaaet at det er mig der er Lagiya og jeg tror faktisk at de er blevet godt traette af det inkl. mig selv faktisk. Meen de er da soede de smaa kineserboern. I oejeblikket er alle klasser paa hele skolen igang med at oeve danse og sange til den store internationale boernedag som er den 1. juni. Der kommer til at vaere et vildt show hvor foraeldre og andre folk skal se de smaa wonderkids. Det er en stoerre begivenhed og laererne bruger utroligt meget tid paa at laere boernene dansene og I kan tro at de er dygtige baade boern og voksne. Stort set alle kinesere har et eller andet performer-gen i sig. Mange af laererne har selv dyrket en eller anden form for dans og de er yderst kraevende og perfektionistiske naar det gaelder boernene. Jeg glaeder mig til at se resultatet. Men alt dette oeveri er gaaet ud over mine engelsk-timer som mere eller mindre er blevet sloejfet. Dog er jeg blevet baby-sitter for drengene da det mest er pigerne der skal danse. Men det er nu ogsaa meget hyggeligt og laererne er yderst taknemlige over at jeg gider at tage mig af dem. Ellers gaar det rigtigt god tom halvanden uge kommer min dejlige veninde Louise og besoeger mig, det er meningen at vi skal til Guilin og Yangshou (sydkina) saa det bliver supergodt.

Ellers haaber jeg stadig at vejret er godt i DK og at alle har det skoent!

Glade hilsner Lagiya

6. May 2007 14:55, Lagiya

Ferie Ferie Ferie!

5. May 2007 15:49, Lagiya

 

   

 

Saa gik der endnu en uge og i denne uge har jeg vaeret paa 4 dages ferie til kystbyen Qingdao. Nu taenker I sikkert at jeg er paa ferie heletiden, men denne gang skyldtes det " Golden week" - kinesernes aarlige ferieuge. Kineserne har jo ikke sommerferie som vi har det derhjemme, de arbejder 40-50 timer om ugen (nogle mere end det tror jeg!) aaret rundt undtagen den ene uge om aaret (nogle har to uger). Det minder mig derfor om hvor priviligerede vi er derhjemme i lille DK, hvor vi har hele 5 uger at goere godt med, plus alle helligdagene, det har de nemlig stort set intet af her. Men tilbage til turen... vi havde vores kontaktperson Sunny med, to chauffoerer, Mr. Zhaos soester samt mand, saa vi 14 mennesker blev stuet sammen i en lille minibus - superhyggeligt. Det var en ret sjov tur - set i bakspejlet og naar jeg siger bakspejlet saa er det fordi at Mrs. Zhao var lidt af en mokke. Eftersom at det var skolen som betalte og arrangerede turen, saa skulle vi jo bare foelge med mens Mrs. Zhao bestemte alt, naar hun sagde "lets go", saa var det bare om at foelge med. Det var lidt sjov hun var lidt som en mor, hun forboed os i at tage i byen en aften, hvilket selvfoelgelig var meget uvant for os unge danskere, da vi jo ikke er vant til at rette os efter autoriteter, bare fordi de har magt (og det har hun virkelig! - The Queen som jeg kalder hende.) Det var sjovt at se hvordan folk reagerede, lige pludselig blev folk saa oproerske - det kunne da ikke passe at vores ret blev taget fra os! Egentlig saa kunne jeg ikke se det store problem i at blive hjemme (sandheden er nok at jeg er SKIDEbange for the Queen) men vi fik da ogsaa hinanden ned igen, da vi saa alvoren i Sunnys oejne - " she will check on you tonight, if you are in your rooms or not", derfor turde vi altsaa ikke at trodse the Queen denne gang. Det er nok det der med ikke at kunne vaelge selv, som ikke lige harmonerer med os, paa det punkt er kineserne meget anderledes indrettet, de er rigtigt gode til at goere praecis hvad der bliver sagt uden at stille spoergsmaaltegn. Men det var alt i alt en rigtig god tur jeg sent vil glemme. Det var fedt at se hvordan det kinesiske landskab aendrede sig. Paa vejene saa vi hvordan boenderne stadig brugte plov og hest til markerne. Jeg opdagede ogsaa at der var en masse byggeri alle vegne. In the middle of nowhere ser man lige pludselig halvfaerdige boligblokke stikke op hist og her - faktisk under hele turen saa vi det man nok godt kan kalde spoegelsesbyer, ingen mennesker men en masse byggeri. I det heletaget er der enorm meget byggeri alle vegne i Kina og det er altsaa store bygninger vi snakker om. F.eks vaagner jeg og Mette op til den laekreste udsigt hver morgen, dog tager to kaempeenorme boligblokke en stor del af udsigten. Disse to langt fra faerdige bygninger har vaeret undervejs i 10 aar! Det siges at inden de blev faerdige med projektet loeb de toer for penge og det resulterede saa i at byggeriet har staaet stille i 10 aar. Men saadan er der saa mange ting her i Kina, som ikke rigtigt giver mening. Paa den anden side er kineserne paa nogle punkter ogsaa utroligt effektive, naar de foerst har taget beslutningerne, men det er foerst naar disse er taget at der sker ting og sager, det der tager lang tid er at beslutte tingene. Indimellem kan man blive helt forskraekket over hvor hurtigt tingene sker, men andre gange ogsaa hvor langsomt.
Men men fik vist aldrig fortalt om " danish sportsweek" som vi holdt lige inden ferien. Alle klasser i kindergarten kom paa skift ned og fik lov til at snuse til nogle danske boernelege. Vi fik leget staatrold, doedbold, kaedefange, stafet og fik spillet rundbold. Det var dog en udfordring at faa forklaret laererne og boernene hvad legene gik ud paa, isaer noget saa simpelt som rundbold, pludselig forstod vi hvorfor vi i folkeskolen kunne bruge saa mange idraetstimer paa at laere et spil saa simpelt. Men sjovt var det, og snart var vi ogsaa at finde ude i parken med en omgang rundbold kun os foreign teachers samt et par arbejdsmaend som lige skulle have en pause fra arb. Og rundbold er virkelig ikke at undervurdere, jeg opfordrer alle til at samle sine venner til en omgang rundbold i parken - det er virkeligt hyggeligt!
Men ellers har jeg det "hen hao" - meget godt, lige nu nyder jeg de sidste dage af ferien, skal paa arbejde igen paa tirsdag, herefter staar den paa bryllup loerdag. Vores kontaktperson Sunny, 26 skal netop giftes, egentlig er hun gift, men bryllupsfesten holdes paa loerdag, samtidig skal hun "vies" med 11 andre par - et massebryllup som bliver vist paa landsdaekkende tv. Det bliver ret syret, hun har endda ogsaa bedt os danskere om at optraede med en sang til brylluppet, jeg har derfor vaeret en tur hos skraederen idag, for at faa syet mig en paaen kinesisk kjole som jeg kan have paa til brylluppet, det eneste jeg mangler nu er skoene, saa det er straks vaerre!
Tilbage er der bare at sige glaedelig maj til alle og Zaijien.
Lagiya


 

Ever been to Shanghai?

20. Apr 2007 03:36, Lagiya

Saa er det ved at vaere noget tid siden jeg sidst har opdateret jer om alle mine spidsfindige oplevelser, saa her kommer et nok lidt laaangt indlaeg....
Siden sidst er der gaaet godt tre uger og i den tid har jeg naaet at gaa paa muren, besoegt millionbyen Shanghai samt laert mine boern at synge "Old Mc. Donald had a farm", som de faktisk er blevet ret seje til.
Turen ud til muren var en ganske saerlig oplevelse, vi var blevet inviteret med af skolen, som aabenbart arrangerer en aarlig tur derud, med "the top-classes" i boernehaven (det er bare de aeldste klasser i den afdeling, der bliver kaldt the top). Naa men der stod vi saa en loerdag morgen klar kl. 6 og blev moedt af 3 busser fyldt med boern og foraeldre, som var mere end morgenfriske. Vi blev placeret bagerst i en bus, hvilket jo var meget fint, indtil den begyndte at koere! Her fandt vi nemlig ud af at stoeddaemperne paa denne bus var ikke-eksisterende, dvs. vi hoppede vitterligt hele vejen (ca. 200 km) til Chang Chun - muren! Da vi naaede frem troede vi at vi endelig kunne begive os afsted op paa muren paa egen haand, men fik saa at vide at det kunne vi ikke saadan bare, vi skulle foelge en klasse, da vi var med paa skolens praemisser og derfor var det deres ansvar hvis der skete os noget, saa vi fulgte paent efter alle de andre i een stor gruppe (asiatere kan i det hele taget godt lide at vaere i gruppe og foelge en guide med flag og kasket - men vi vil jo hellere proeve paa egen haand.) Men da vi saa naaede "indgangen" indsaa vi alle, at det bestemt ikke ville blive noget problem, da der simpelthen var saa kodylt mange mennesker saa det alligevel ikke var muligt at blive sammen. Der var sort af mennesker, stoerstedelen var kinesiske turister. Det var saa grelt at der faktisk blev dannet koeer paa selve muren, indimellem glemte man lidt hvad det var man var kommet for at se, men da man saa naaede lidt laengere vaek fra menneskepropperne og fik oejenene op fik man en udsigt uden lige. Det var superskoent! Efter muren var vi inde paa den himmelske fredplads for at se det kinesiske flag blive saenket, dette bliver gjort hver dag, men alligevel var der rigtigt mange mennesker, da det er en meget saerlig ting for kineserne at staa der i samlet flok og se flaget blive saenket mens solen gaar ned i baggrunden...meget fint.
Udover turen til muren har nogle af os ogsaa vaeret i Shanghai. Vi fik 2 fridage i forbindelse med paasken, og kunne paa den maade ligge dem i forbindelse med en weekend, saa vi alt i alt fik 5 dage i Shanghai som alligevel ligger et stykke vaek, det tog 12 timer i sove-tog.  Shanghai er hidtil den fedeste by jeg har besoegt her i Kina, det er i Shanghai at tingene sker, den tjener dollars paa vestlige turister og i det hele taget er byen meget vestligt orienteret, den er dyrere og loenningerne er vist ogsaa betydeligt hoejere end i andre kinesiske byer, det kan jo saa diskuteres om det er fedt eller ej at den er saa vestlig. Jeg synes nu at Shanghai var en fed by med alle sine fine smaa kvarterer og europaeisk arkitektur - levn fra gamle dage da franskmaendende og tyskerne havde besat byen.  Jeg fik besoegt et par museer, heriblandt et byplanlaegningsmuseum, som bl.a. havde lavet en miniature-model af hele Shanghai by, det var virkelig imponerende og fedt at faa et billede af hvor stor byen egentlig er. Udover museer og alle de andre must-sees var jeg med til aabningen af den allerfoerste H&M i Kina nogensinde. Os toeser havde spottet en h&m plakat i metroen og da de andre piger indimellem synes at have svaert ved at finde noget i deres stoerrelser SKULLE de bare derind. Da vi saa endelig naar frem, staar der en koedrand af mennesker som staar i koe for at komme ind - altsaa helt aerligt hvor tit oplever man lige at der er koe for at komme ind i h&M?!! Men vi fandt da ud af at det var en rimelig stor ting, der var alle mulige vip-folk, roed loeber samt en masse journalister. Da doererne blev aabnet blev vi klappet ind til hoej musik, som om man var en eller anden stjerne, det var saa syret. Skulle ogsaa staa model for en fotograf mens jeg proevede nogle solbriller, saa nu haaber jeg bare at se mig selv paa forsiden af et eller andet kinesisk modeblad
Shanghai har ogsaa et vildt natteliv, som vi selvfoelgelig ogsaa skulle proeve. Vi blev anbefalet et fedt sted af Lars' gode ven Christian (fra Ufo og Yepha) som netop er i Kina for at spille (skal ps. hoere dem spille i Beijing imorgen, det bliver sjovt!) Naa men da Christian havde vaeret i Shanghai i noget tid, viste han os en megafed club, kaldet "BonBon". Og her maa jeg sige at kineserne virkelig forstaar at lave totalt fede clubs. Bonbon var saaaa stilet - paa den gode maade: med sine absolutte laekkre toiletter og  sine lounge-agtige sidepartier samt betal-for-indgang-og-drik-herefter-saa-meget-du-vil koncept er det det hidtil fedeste sted jeg laenge har vaeret, saa hvis man nogensinde tager til Shanghai er Bon Bon stedet at tage hen! De har ligeledes ogsaa en kaempedoermand paa ca. 2,30 m. - blev lidt bange...
Da jeg og Mette havde en extra fridag, blev vi i Shanghai til soendag og tilbragte den sidste aften paa Jazz club. Mandag var det saa tilbage til arbejdet, hvor de var glade for at se mig igen. Jeg har efterhaanden fundet ud af at vinde boernenes opmaerksomhed ved at synge en masse sange, saa ligge nu staar den paa en masse boernesange. I naeste uge skal vi  "foreigner teachers" sta for at lave en danish sportsweek for boernene, med saakaldte danske sportslege, saa faar nok spillet en masse rundbold i naeste uge, men kan umidelbart ikke finde paa noget typisk dansk...hmm (har du gode ideer, saa bare kom med dem)
Tilbage er der bare at sige, glaedeligt foraar til alle og vi skrives!

To Beijing and back

31. Mar 2007 10:07, Lagiya

Tianjin er en stor by, meeen ikke større end Beijing! Derfor tog vi til Beijing sidste weekend. Tianjin ligger ca. 135 km. sydøst for Beijing og det tager ca. 1½ time med tog så det er jo ikke det store. Det der til gengæld er mere krævende er at få en togbillet. Da Kina jo har en mega stor befolkning betyder det at der er mennesker overalt! også på Togstationen. Man skal derfor være i god tid hvis man vil sikre sig at komme med toget og hvis man er mange er det en fordel at bestille billet dagen før. Derfor tog vi allerede torsdag aften ud til banegården, for at sikre os billetter. På togstationen blev vi mødt med en flok meget anmassende mennesker, som meget gerne ville give os "a ride" til Beijing, jeg kunne forstå at der var folk som faktisk gjorde 'business' i at køre folk frem og tilbage til Beijing. Nå men her stod vi så blandt en masse kinesere og prøvede at finde ud af hvor man købte billetter, det skal siges at det ikke er helt nemt, da alt jo står på kinesisk. Men heldigvis mødte vi en flink mand som gerne ville hjælpe os med at købe billetter, samtidigt viste han os hvordan vi skulle aflæse en togplan - meget gavnligt. Det er nogle ganske andre priser når man skal med toget her i Kina end hjemme i DK. Her måtte vi slippe 45 yuan (ca. 35 dkr) for en tur til Beijing og det var endda på soft-seats, her har de nemlig togvognene delt op i soft og hard-seats, alt efter hvor blødt man vil sidde, men efter at have prøvet begge dele må jeg indrømme, at der ikke er den store forskel. En sjov ting vi oplevede her på stationen var to damer som vitterligt sloges (fysisk) om at få lov til at betale, de kastede pengene efter hinanden og råbte og skreg, det var simpelthen et mærkværdigt syn, ret sjovt. Det handler nok om at den der betaler viser at han/hun har råd og er godt stillet, hvilket jo også er forståeligt nok, det der bare er vildt er at de her slås fysisk om at få lov til at betale indtil der er en der er svag nok til at overgive sig.

Vi ankom til Beijing banegård omkring kl. 9 fredag morgen, her blev vi igen mødt af en masse taxi-chauffører som gerne ville køre os til den ønskede destination, men til helt urimelige priser.  de taxachauffører ved lige hvordan de skal snøre os turister, ligeså snart de spotter en udlænding, får de julelys i øjnene, men nu ved vi efterhånden godt, hvad der er en god pris for en tur med taxa. Derfor valgte vi denne gang at tage metroen til vores hostel. Hostelet lå imellem lave hutonger og smalle små gader, meget charmerende men også en utrolig kontrast, med en stor bygning midt i det hele. I det hele taget er Kina fyldt med kontraster; fra den rige mand til den fattige hjemløse, fra hutonger til skyskrabere - ja det skal bare opleves, Kina er et skævt land på mange områder, men samtidig utrolig spændende.

Men nu tilbage til historien... da vi ankom til hostelet ville de pludselig have vores pas! og dem som har boet på hostel før, ved jo at det er fast procedure at de skal bruge ens pasnummer og so on for at tjekke ind. Men så dumme vi jo er, havde vi fuldstændigt glemt alt om pas, som altså lå 'hjemme' i Tianjin. Neej hvor kunne jeg have slået mig selv så hårdt - inkl. de andre! Mine forældre har jo lært mig at uanset hvor man går hen skal man altid have sit Pas på sig, når man er i udlandet - man ved jo aldrig hvad der kan ske! Så der stod vi så og kunne ikke checke ind på et værelse. Heldigvis var vi så heldige at Mette og Rosa ikke var taget med os, da de skulle på arbejde og først ville komme til Beijing senere, så helt på skideren var vi ikke, da de jo kunne tage vores pas med. Nu skulle vi bare få tiden til at gå indtil aften. Vi fik set den enorme Himmelske fredsplads, som siges at kunne huse 1 mio. mennesker. Herefter begav vi os ind i den Forbudte by, som også var kæmpestor. Det var virkelig noget af et pragtværk, utroligt smukke templer, tror at vi tilbragte ca. 3 timer, hvis ikke mere og må indrømme at det blev lidt for ensformigt i længden. Udover forbudt by, besøgte vi også det berømte Silkemarked. Her kan man virkelig blive taget godt ved næsen hvis det er det man vil. Silkemarkedet er egentlig et center med hundredvis af boder, som systematisk er delt ud på fem etager, rigtigt godt for turister, engang var det et marked for silke og stoffer, men nu kan du købe alt fra fake fendi, til fine te-sæt. Vi havde desværre ikke så meget tid på markedet da vi skulle nå toget, så fik faktisk ikke købt noget som helst, ret vildt! Det var simpelthen for uoverskueligt, forestil dig en masse kineser-kvinder som hiver i din arm og råber efter dig for at sælge dig en fake gucci-taske. Og når der er kvinder, som kalder én "Sir", fordi de netop lige har lært at sige "Can I help you Sir" uanset om personen er af han eller hunkøn, så tænder man altså af. Men nu ved jeg da hvordan markedet fungere, så næste gang skal der handles og pruttes for alle pengene...uh glæder mig allerede!

Tilbage i Tianjin går livet også ganske stille og roligt. Jeg kan godt blive lidt frustreret over at det faktisk er pænt hårdt arbejde at undervise de små kinesiske børn i engelsk, specielt når de ikke rigtig lytter, men bare synes at man er mega-grineren...Ej de kan virkelig godt lide mig og jeg får en masse kys og kram hver dag, men indimellem er disciplinen ikke helt i top - fik at vide af min lærer at min klasse er "the best naugthiest children in the whole kindergarden department". De siger nogle sjove ting indimellem, men så længe jeg kan forstå dem er det ok. Jeg underviser også min ene lærer i engelsk hver uge, det er rigtigt hyggeligt. Hygger mig egentlig godt med mine lærere, i onsdags var jeg f.eks. på massage-klinik for at få masseret fødder, det var virkelig grænseoverskridende, men følte ikke rigtigt at jeg kunne sige nej tak. Jeg fandt det meget mærkeligt at der skulle sidde en dame og massere mine fødder! Hvis der er noget andre ikke skal se eller røre, så er det mine fødder! Men det var da rigtigt rart at få dyppet ens fødder i varmt saltvand for derefter at få dem masseret og cremet ind. Hele seancen tog 100 minutter og kostede vist 68 yuan, egentlig lidt dyrt, da man andre steder kan få det for det halve, men min lærer havde fribilletter så vi fik det gratis og det var også inkl. rygmassage. Det at gå til massør er ikke noget alle kinesere gør, det hører mere til de lidt mere rige kinesere, og jeg har på fornemmelsen at min ene lærer tilhører netop den ende af befolkningen, hvorimod min anden lærer syntes at det var alt for dyrt, da jeg fortalte at jeg var blevet klippet hos frisøren for 20 yuan, det skulle have kostet 15! (Fik klippet ca. 10 cm af, så nu er det lidt lettere).

Puha det blev et laaangt indlæg denne gang. Men vil bare sige at jeg stadig har det super-duper og hygger mig gevaldigt meget. Håber også at alle har det godt derhjemme.

Zàijiàn!

Nogle der vil have mere hjerne?

20. Mar 2007 15:38, Lagiya

Tiden går jo virkelig stærk når man oplever så mange sære og vanvittige ting her i Kina-land, har jo snart været her en måned! Siden sidst har jeg spist på en knap så lækker restaurant, hørt Mr. Jiao synge Karaoke og så har jeg skulle hoppe rundt som en kænguru foran både børn og forældre!

Lad os starte med middagen med Mr. Jiao. Mr. Jiao er vores rektor her på skolen, men må nok indrømme at han har en noget større status og respekt end sammenlignet med en rektor derhjemme. Når han kører forbi skolen i sin store bil, gør vagterne honnør, det giver måske et lille billede af, hvor magtfuld en person han er. Men vi blev altså inviteret på middag i det de kalder "Teachers' Club" - et sted hvor lærerne kan få noget god mad samt hygge med kollegaerne. Vi blev først budt på te og karaoke, Mr. Jiao er meget glad for Karaoke og sang derfor en meget smuk kinesisk sang for os (han gav den virkelig hele armen), mens vi drak meget fin, kinesisk blomster-te. Han bad os også om at gætte hans alder, hvilket vi var ret skeptiske for, da vi jo ikke havde lyst til at træde nogen over tæerne og specielt ikke ham! Personligt gættede jeg på 50, men fik så at vide at han var 42 ups! men tror vores oversætter (Sunny, kontaktperson) valgte at overhøre mit bud, pyha! Herefter fik vi den hidtil lækreste middag jeg har fået her i Kina. Der var ikke sparet på noget som helst og tjenerne blev ved med at komme med flere og flere retter på drejeskiven - når det skal være rigtigt fin middag her i Kina, er der en drejeskive på bordet, hvor gæsterne så bare kan dreje skiven og tage lige netop det personen har lyst til, meget sjovt og denne gang var det virkeligt udsøgt. Under middagen fik vi også meget fin risvin, som skal drikkes som shots, men som smager hæsligt! Herudover SKAL der også bundes når der er en der vælger at slå sit glas ned i bordet og sige "Gambei" skål og det fik Mr. Jiao da sagt flere gange, så det blev vældigt festligt!

Udover at have spist på fin restaurant, har jeg oplevet min hidtil væmmeligste oplevelse, den omhandler også mad... Det startede med at vi gerne ville ud at spise, indtil videre har vi bare spist her på centret, som i øvrigt har en ganske god kantine med masser af forskellige retter at vælge imellem. Men vi valgte altså en restaurant som vi tit har gået forbi. Det skulle vi aldrig have gjort! Det var et sted hvor man sad rundt om en form for aflang koge-pot, hvor man så skulle proppe maden ned i, og så koge det (skal nok ses). Men da vi endnu ikke har lært de kinesiske tegn endnu, valgte Rosa bare at pege på 8 forskellige ting på menu-kortet, må indrømme at jeg var lidt skeptisk, men vidste jo at det var mad de solgte, så helt galt kunne det vel ikke gå... Indtil tjeneren kommer ind med noget råt kød (tyndt lammekød), lever, hønseskind, fisk, men det værste af alt var da hun kom ind med små hjerner! Det var så meningen at disse ting skulle koges, i samme vand vel og mærke og herefter spises. Fik helt kvalme og fik ikke spist særlig meget og til jer som kender mig godt, ved I at jeg normalt ikke er kræsen, men her gik min grænse (indtil videre). Fik smagt på det meste men sprang dog hjernerne (fårehjerner) over, specielt da jeg pludselig fik fisket en hjerne op, som var skrumpet til mere end halvdelen! - Nogen der skal have mere hjerne? - Ellers tak!     Men må så også indse at det nok ikke er sidste gang at jeg kommer ud for noget mærkeligt mad.

På skolen går det også rigtigt fint. Jeg har weekend fredag og lørdag, men skal så arbejde søndag i det de kalder "English Centre", hvor børn fra andre skoler kommer for at lære engelsk. I søndags var det min første dag på centret. Jeg var ikke rigtigt blevet introduceret til hvad det egentlig var jeg skulle (det bliver man sjældent - det er watch and learn), men blev så sat ind i en klasse med kun 7 børn samt forældre, hvor jeg skulle assistere læreren. - Det var da nemt nok tænkte jeg, indtil læreren pludselig ville have mig til at imitere forskellige dyr, "act like kangaroo!" "act like a Monkey!" Hun mente simpelthen at jeg skulle hoppe rundt i lokalet og te mig som en abe, så børnene kunne se hvordan man leger abe - helt ærligt og så foran forældrene! Jeg kan sagtens te mig åndssvag foran børn, men når der pludselig sidder en flok voksne anstændige mennesker, som har en eller anden særlig forestilling om the foreign teacher, er det altså lidt noget andet, men jeg gjorde da hvad der blev sagt. Har siden hen fundet ud af at disse kinesere elsker at optræde samt kunne gøre nar ad hinanden i div. situationer, hold op hvor er det bare sjovt!

Men udover det, så har jeg det stadig rigtigt godt og trives. På torsdag tager vi til Beijing for første gang, så det glæder jeg mig rigtigt meget til.

Vender snart tilbage med flere skøre historier. Indtil da Zàijiàn!

At mænge sig med Rich-kids

14. Mar 2007 06:33, Lagiya

Var ude for den mest bizare og skøre oplevelse her forleden...

Kinesere i kilt-kostume, piger i lårkorte og det der var meget værre - kinesiske "rich kids", havde jeg ikke lige regnet med at møde her i Tianjin, meeen jeg blev klogere. Det hele startede med noget hygge derhjemme, men så syntes drengene at vi skulle videre i byen. De havde spottet et sted, som hed Scotland bar og mente at vi bare blev nødt til at prøve det af, de ville så gerne have en god whisky. Så jeg og de fire drenge (pigerne var trætte) prajede en taxi og tog på bar. Og jeg siger jer, jeg har da aldrig set noget lignende, der var vildt gang i den, højt pop/techno-musik samt en Hip-hop-kineser med afbleget hår, som stod på et podie og rappede et eller andet på kinesisk. Der var ikke meget skotsk tema over stedet udover bartenderne, som var iført kilt-kostume med tilhørende hat!  Vi fandt hurtigt et bord og bad om 5 kinesiske øl, men fik svaret "Only Heineken and Corona" - Nå okay! Hvad vi heller ikke vidste, var at de tog totalt overpriser på drikkevarer og da bartenderen sagde "150 yuan" var jeg lige ved at tabe kæben (det gjorde jeg faktisk flere gange den aften!). Det er meget at give 30 yuan for en øl, da vi er vant til at give mellem 5 og 8 yuan andre steder. Men vi fandt da hurtigt ud af hvad det var for et sted vi var kommet til; stedet hvor Tianjins rich-kids hænger ud. Jeg følte mig ret malplaceret og må indrømme at jeg var ret skeptisk i starten, da jeg så piger i lårkorte nederdele (meget korte) samt læderstøvler gå ud på dansegulvet og nogle kun iført en lille bh/top !!!!

Men pludselig blev Lars budt op til dans af en meget lav men sød kineser, det fyrede virkelig op under danseskoene på alle, ikke mindst på os danskere men også de på de trendy kinesere og snart fandt vi os selv ude på dansegulvet med en masse kinesere, som syntes vi var utroligt morsomme. Det var også virkeligt morsomt! Jeg dansede med en pige/kvinde som syntes det var rigtigt sjovt at abe mig efter... tror måske hun syntes jeg havde nogle seje moves. Så der stod vi to piger, uden rigtigt at udveksle ord, og dansede 80ér-dans, som jeg allerbedst kan gøre det. Snart fandt drengene også ud af at indtage podiet, jeg holdt mig dog på dansegulvet med min nye kinesiske veninde. Og apropos venner, så fik vi da også to mere - en fyr kom over til os og fik forklaret at han var "the manager of the place". "I'm sorry I can not take care of you now, I'm drunk, but next time I will give you drinks for free"  To sekunder efter kom der én til fyr op til os: "Hello I work here I'm the manager of this place, you come again, drink free" Hmm...hvem der virkelig var manageren fandt vi aldrig ud af, men én ting fik vi da slået fast, at hvis vi kom igen fik vi gratis drinks! Mærkeligt at en gruppe vesterlændinge kan indtage en hel bar og få så meget opmærksomhed, sjovt men på den anden side også lidt skræmmende. Næste dag fik jeg da også en telefonopkald fra Wong Beung (the manager) som spurgte om vi ikke kom igen. Vi har dog ikke været der siden, men eftersom de var så glade for os, kommer vi nok tilbage på et tidspunkt.

Udover nattelivet i weekenderne, går det lidt mere stille og roligt i hverdagene. På skolen har jeg, udover at undervise i engelsk, været med mine klasser til svømning, det var meget festligt, men var dog ikke selv i vandet. Når jeg ikke selv underviser følger jeg undervisningen og hjælper til. Når jeg så gør noget som de ikke forventer, f.eks. hvis jeg hjælper til med praktiske ting, bliver de helt vildt glade "sank you, Largiah" og for mig er det jo bare en selvfølge at hjælpe til. Og apropos praktisk, så er undervisningen også meget praktisk indimellem, f.eks. lærte min fruit-class hvordan man holder rigtigt på spisepinde, de havde sågar en remse som forklarede hvordan man gør. Så sad de ellers alle 30 børn og fangede små papirkugler med spisepinde - hyggeligt.

Jeg kommer også godt ud af det med lærerne. Jeg var ude at spise med 2 af mine kollegaer her forleden og er også allerede blevet inviteret til et par bryllupper. Stort set alle mine lærere skal giftes her til foråret og til sommer, så det bliver rigtigt festligt! Det dejlige ved menneskerne her, er at de alle er så venlige og gæstfrie og sagtens kan finde på at invitere én med hjem, selvom du lige har mødt dem. Har mødt op til flere som meget gerne ville "go out and play" med mig, hvad der ligger i ordet play aner jeg ikke.

I aften bliver en stor aften, da vi skal ud med Mr. Jiao, The Topleader of Cathay Future, han er netop hjemvendt fra en tur i Australien med et hold af dygtige børn, som skulle optræde. Det bliver spændende i aften da jeg tror at middagen også indebærer noget karaoke...

Ps. jeg arbejder på det med billederne, har lidt problemer med at uploade dem, men kommer snart...

Kineser-børn og Engelsk

9. Mar 2007 11:25, Lagiya

Så er min 2. uge med undervisning slut, og jeg har netop fået weekend. Jeg underviser mine søde børn i engelsk fra mandag til torsdag og har så weekend fredag og lørdag. Herudover skal jeg arbejde hver 2. søndag i noget de kalder "English Centre", som vist nok er noget ekstraundervisning for børnene. Det er virkeligt sjovt og spændende at være her, men jeg kan selvfølgelig ikke lade være med at sammenligne med de institutioner, som jeg har arbejdet i derhjemme i DK. Den afdeling jeg arbejder på kalder de for "Kindergarden", men det tætteste jeg kan sammenligne med er nok det vi kalder børnehaveklasse derhjemme. Forskellen er dog bare, at de her kræver mere af børnene, der er særlige faglige krav, som børnene skal leve op til, men på den anden side er der så andre ting, som de er mere eller mindre ligeglade med, hvor jeg godt kan rynke lidt på næsen...

Der er skemalagt timer til div. fag. og indtil videre har jeg fulgt dem i kinesisk, matematik, undervist dem i engelsk og så har de et hav af div. "aktivitetstimer". I går havde min "Baby-Class" (de er stadig 4-5 år!) noget der mindede om Idræt. Det foregik udenfor, men var ikke idræt som det vi kender derhjemme, nej her blev børnene delt op i 2 lige rækker, drenge og piger og så var der ellers dømt march. Det var meget sjovt at se. En mandlig lærer stod og pustede i en fløjte og når han råbte "stå rør" og "stå ret" så gjorde de hvad der blev sagt og så var det ellers bare om at følge med når han stod med sin lille fløjte og sagde "Yi-Er-Yi-Er" (et-to-et-to). Nu skal det heller ikke lyde for militæragtigt, for det var det ikke, børnene hyggede sig og bar heller ikke uniformer eller noget...

Men jeg blev først rigtigt imponeret da læreren bad dem om at sprede benene og gå i split! hvilket de alle ihærdigt prøvede på og til min store overraskelse lykkedes det faktisk en hel del af pigerne at gå i split - små 4-årige børn i store vinterfrakker og støvler gå i split uden problemer - sejt!

Det er nogle dygtige børn, men når det gælder til engelsk må jeg indrømme, at jeg virkelig har fået min opgave for. Engelsk-undervisningen foregår på den måde, at vi lærere skal følge en bog og så undervise børnene ud fra den. Sagen er bare den, at undervisningsmaterialet ikke er særligt omfattende, hvilket betyder at vi bliver nødt til at tænke kreativt og lave vores eget undervisningsmateriale, men det er også meget sjovt. Indtil videre har jeg undervist dem i alfabetet samt nogle sange og det har ikke været helt nemt. Af en eller anden grund har børnene tendens til at blive en smule ustyrlige ligeså snart jeg træder ind i klasselokalet. "Largiaah!!" råber de så. Men nu har jeg lært at sige "ti stille" på kinesisk, så det går fremad.

Når jeg ikke er i skole går tiden ellers med at hygge med holdet, shoppe og så har vi her på det sidste set en del film, lige nu kører vi Quentin Tarantino filmmarton. Det er også ret svært at lade være med at købe film, når en film kun koster 8 yuan. (6,50 dkr!). Så kommer nok hjem med en del film og musik.

Men nu vil jeg smutte, i morgen skal jeg ud at shoppe med 2 af mine kinesiske kollegaer, de vil vise mig, hvor ægte kinesere shopper, så det glæder jeg mig til.

Ps. Tak for de fine kommentarer, det var rigtigt rart, bliv endelig ved med det.

Endelig i Kina...

4. Mar 2007 15:20, Lagiya

Så nåede jeg endelig til Kina! Selvom jeg kun har været her en uge føles det som meget længere tid. Mit ophold har indtil videre været meget særligt men samtidigt også megasjovt. Vi ankom til Beijings lufthavn søn. d. 25/2. Sunny vores kontaktperson stod klar for at tage imod os og så var det da ellers bare afsted mod Tianjin. Efter ca. 2 timer i minibus nåede vi endelig frem til den store 9 etagers bygning, skolen Cathay Future.               Sunny viste os op på vores værelser, som lå på 9.etage og det er så her jeg skal bo og tilbringe de næste seks måneder. Vi bor i bygningen ved siden af skolen, som er det de kalder "Art Center". Standarten af værelserne er vældig fine og vi har alt hvad vi behøver...næsten da... Da deres vandsystem kører på sollys/solenergi er der nogen gange intet vand og andre gange kun koldt vand, meeen hva søren vi er vel vikinger. De har bestemt ikke sparet på faciliteterne, vi har internet på værelserne (selvom det også lever sit eget liv indimellem...), udover det er hele bygningen fyldt med div. dansesale (yes!), musiklokaler, træningslokaler, bordtennislokaler samt svømmehal, som vi frit kan benytte os af, dejligt!

De to første dage var mindre sjove for mit vedkommende, mit immunforsvar valgte at gå nedenom og hjem og allerede på 2.dagen havde jeg fået diarré, opkast og mere til. Men jeg kom over det og er med tiden blevet rimelig hærdet, jeg kan da næsten spise alt nu uden at min mave går nedenom og hjem. Her forleden var jeg på frugtmarked med Kitt og her mødte vi en kvinde, som spurgte om hun skulle hjælpe os rundt. Nu er det ikke fordi at det er supersvært at købe ting på markedet normalt, men her i Kina kan du virkelig stå i lang tid og forklare 'frugtmutter' at du blot skal have 3 appelsiner især når du ikke kan kinesisk. Det var derfor meget rart at have en kineser med på marked som kunne sætte os lidt ind i tingene, så vi fik købt en masse lækkert og billigt frugt samt rigtig jasmin te. Uadtil kan kineserne godt virke lidt lukkede/sure, men når du først viser bare lidt interesse for dem og prøver dig frem på kinesisk, så bliver de virkelig glade og meget hjælpsomme. Idag var vi piger i en skobutik som ligger meget tæt på skolen/centret (gæt hvem der fandt den...). Nå men her stod der ellers 10 ekspedienter klar til at sælge os sko, de stod bare og kedede sig, men da vi 5 piger ankom lyste deres ansigter helt op og de belv total ivrige. Jeg endte med at købe et par røde stilletter til 60 yuan svarende til ca. 48 dkr, men de kunne ikke finde nogle sko i Mettes størrelse, så idet vi skulle til at gå og faktisk havde forladt butikken mere eller mindre, kom de pludselig løbende efter os, vi troede at vi havde glemt noget, men det viste sig at de endelig havde fundet nogle sko i Mettes størrelse alligevel, så hun kom også hjem med et par sko...crazy chinese people.

Igår var vi i byen for første gang her i Tianjin. Vi havde hørt fra de tidligere hold at der fandtes en studenterbar kaldet Ali Baba, hvor både kinesere og studerende fra udlandet mødes. Så med et sølle lille visitkort med adressen på, begav vi os ud i Tianjins natteliv og fik fat i en taxa som kunne køre os til den ønskede destination. Vi havde hørt at det skulle ligge gemt i en baggård af et boligkompleks, men det var også det eneste vi vidste og hvordan forklarer man lige en kinesisk taxachauffør det? Nå men det endte med at vi bare kørte rundt og rundt imellem de her boligblokke og lige pludselig begyndte taxachaufføren at skrige og råbe helt vildt af os, vi fattede nada, men kunne så forstå at han var frustreret over at han ikke kunne finde det og derfor blev vi sat af, in the middle of nowhere! Der stod vi så i en skummel baggård, det sneede og det var hundekoldt! Men til vores held mødte vi en venlig kinesermand som gerne ville vise os vej og inden vi fik set os om stod vi foran Ali Baba og det endte faktisk med at blive en rigtig hyggelig aften, på trods af den vrede taxamand, som forresten kun tog 8 yuan for turen (ca. 6,50 dkr!). Jeg kom i snak med et koreansk par som meget gerne ville vise mig Nankai University samt byde mig på koreansk mad, så en af de kommende dage skal jeg besøge universitet.

Imorgen skal jeg undervise mine 2 klasser for første gang. Børnene er 4-5 år, så det bliver lidt af en udfordring, men mere om det imorgen... wish me luck!

Arkiv

Relaterede