Smartlog v3 » Historier fra Kina » Endelig i Kina...
Opret egen blog | Næste blog »

Historier fra Kina

Lagiyas oplevelser i Kina

Endelig i Kina...

4. Mar 2007 15:20, Lagiya

Så nåede jeg endelig til Kina! Selvom jeg kun har været her en uge føles det som meget længere tid. Mit ophold har indtil videre været meget særligt men samtidigt også megasjovt. Vi ankom til Beijings lufthavn søn. d. 25/2. Sunny vores kontaktperson stod klar for at tage imod os og så var det da ellers bare afsted mod Tianjin. Efter ca. 2 timer i minibus nåede vi endelig frem til den store 9 etagers bygning, skolen Cathay Future.               Sunny viste os op på vores værelser, som lå på 9.etage og det er så her jeg skal bo og tilbringe de næste seks måneder. Vi bor i bygningen ved siden af skolen, som er det de kalder "Art Center". Standarten af værelserne er vældig fine og vi har alt hvad vi behøver...næsten da... Da deres vandsystem kører på sollys/solenergi er der nogen gange intet vand og andre gange kun koldt vand, meeen hva søren vi er vel vikinger. De har bestemt ikke sparet på faciliteterne, vi har internet på værelserne (selvom det også lever sit eget liv indimellem...), udover det er hele bygningen fyldt med div. dansesale (yes!), musiklokaler, træningslokaler, bordtennislokaler samt svømmehal, som vi frit kan benytte os af, dejligt!

De to første dage var mindre sjove for mit vedkommende, mit immunforsvar valgte at gå nedenom og hjem og allerede på 2.dagen havde jeg fået diarré, opkast og mere til. Men jeg kom over det og er med tiden blevet rimelig hærdet, jeg kan da næsten spise alt nu uden at min mave går nedenom og hjem. Her forleden var jeg på frugtmarked med Kitt og her mødte vi en kvinde, som spurgte om hun skulle hjælpe os rundt. Nu er det ikke fordi at det er supersvært at købe ting på markedet normalt, men her i Kina kan du virkelig stå i lang tid og forklare 'frugtmutter' at du blot skal have 3 appelsiner især når du ikke kan kinesisk. Det var derfor meget rart at have en kineser med på marked som kunne sætte os lidt ind i tingene, så vi fik købt en masse lækkert og billigt frugt samt rigtig jasmin te. Uadtil kan kineserne godt virke lidt lukkede/sure, men når du først viser bare lidt interesse for dem og prøver dig frem på kinesisk, så bliver de virkelig glade og meget hjælpsomme. Idag var vi piger i en skobutik som ligger meget tæt på skolen/centret (gæt hvem der fandt den...). Nå men her stod der ellers 10 ekspedienter klar til at sælge os sko, de stod bare og kedede sig, men da vi 5 piger ankom lyste deres ansigter helt op og de belv total ivrige. Jeg endte med at købe et par røde stilletter til 60 yuan svarende til ca. 48 dkr, men de kunne ikke finde nogle sko i Mettes størrelse, så idet vi skulle til at gå og faktisk havde forladt butikken mere eller mindre, kom de pludselig løbende efter os, vi troede at vi havde glemt noget, men det viste sig at de endelig havde fundet nogle sko i Mettes størrelse alligevel, så hun kom også hjem med et par sko...crazy chinese people.

Igår var vi i byen for første gang her i Tianjin. Vi havde hørt fra de tidligere hold at der fandtes en studenterbar kaldet Ali Baba, hvor både kinesere og studerende fra udlandet mødes. Så med et sølle lille visitkort med adressen på, begav vi os ud i Tianjins natteliv og fik fat i en taxa som kunne køre os til den ønskede destination. Vi havde hørt at det skulle ligge gemt i en baggård af et boligkompleks, men det var også det eneste vi vidste og hvordan forklarer man lige en kinesisk taxachauffør det? Nå men det endte med at vi bare kørte rundt og rundt imellem de her boligblokke og lige pludselig begyndte taxachaufføren at skrige og råbe helt vildt af os, vi fattede nada, men kunne så forstå at han var frustreret over at han ikke kunne finde det og derfor blev vi sat af, in the middle of nowhere! Der stod vi så i en skummel baggård, det sneede og det var hundekoldt! Men til vores held mødte vi en venlig kinesermand som gerne ville vise os vej og inden vi fik set os om stod vi foran Ali Baba og det endte faktisk med at blive en rigtig hyggelig aften, på trods af den vrede taxamand, som forresten kun tog 8 yuan for turen (ca. 6,50 dkr!). Jeg kom i snak med et koreansk par som meget gerne ville vise mig Nankai University samt byde mig på koreansk mad, så en af de kommende dage skal jeg besøge universitet.

Imorgen skal jeg undervise mine 2 klasser for første gang. Børnene er 4-5 år, så det bliver lidt af en udfordring, men mere om det imorgen... wish me luck!

Kommentarer

  1. Mette Sørensen
    4. Mar 2007 17:19
    1

    Hej Guffe!

    Ej, hvor er jeg glad for at høre fra dig... godt du trives, trods diarré og "svingende bruser-humør"..
    Jeg glæder mig til at se billeder!

    Jeg har det rigtig godt..får kørt en masse..det er så fedt!
    Savner dig!
    Tanker fra Mette

  2. Louise Laursen
    4. Mar 2007 18:46
    2

    Hej Lagiya!
    Hvor er det sejt, at du allerede har oprettet en blog. Det lyder som om du har det fedt og allerede er faldet lidt til(på trods af maveproblemer). Jeg glæder mig rigtig meget til at komme ned til Kina og besøge dig. Til den tid er du vel nærmest blevet lokal?! Hav det rigtig godt!
    glæder mig til at høre mere fra dig + at se billeder.
    Knus fra Louise

  3. Lykke
    4. Mar 2007 19:17
    3

    Hej Hej frøken.
    Hvor er det fedt pludselig at kunne læse spændende beretninger om dit vilde liv i Kina, når man nærmest ikke vidste du var taget afsted. Glæder mig til at læse mere og (for en kort stund) drømme sig ud af fysikrapporter i det mørke København. Mange knus fra Lykke

  4. Mette Elleby
    8. Mar 2007 17:46
    4

    Hey Lagiya!
    Dejligt at høre at du er kommet godt afsted. Må indrømme at jeg var lidt bekymret for, om du nåede det hele den lørdag efter du var taget fra mig;-)
    Super fedt med denne blog, glæder mig til at høre nyt fra dig!
    Kram fra Mette.

Arkiv

Relaterede