Smartlog v3 » Historier fra Kina » To Beijing and back
Opret egen blog | Næste blog »

Historier fra Kina

Lagiyas oplevelser i Kina

To Beijing and back

31. Mar 2007 10:07, Lagiya

Tianjin er en stor by, meeen ikke større end Beijing! Derfor tog vi til Beijing sidste weekend. Tianjin ligger ca. 135 km. sydøst for Beijing og det tager ca. 1½ time med tog så det er jo ikke det store. Det der til gengæld er mere krævende er at få en togbillet. Da Kina jo har en mega stor befolkning betyder det at der er mennesker overalt! også på Togstationen. Man skal derfor være i god tid hvis man vil sikre sig at komme med toget og hvis man er mange er det en fordel at bestille billet dagen før. Derfor tog vi allerede torsdag aften ud til banegården, for at sikre os billetter. På togstationen blev vi mødt med en flok meget anmassende mennesker, som meget gerne ville give os "a ride" til Beijing, jeg kunne forstå at der var folk som faktisk gjorde 'business' i at køre folk frem og tilbage til Beijing. Nå men her stod vi så blandt en masse kinesere og prøvede at finde ud af hvor man købte billetter, det skal siges at det ikke er helt nemt, da alt jo står på kinesisk. Men heldigvis mødte vi en flink mand som gerne ville hjælpe os med at købe billetter, samtidigt viste han os hvordan vi skulle aflæse en togplan - meget gavnligt. Det er nogle ganske andre priser når man skal med toget her i Kina end hjemme i DK. Her måtte vi slippe 45 yuan (ca. 35 dkr) for en tur til Beijing og det var endda på soft-seats, her har de nemlig togvognene delt op i soft og hard-seats, alt efter hvor blødt man vil sidde, men efter at have prøvet begge dele må jeg indrømme, at der ikke er den store forskel. En sjov ting vi oplevede her på stationen var to damer som vitterligt sloges (fysisk) om at få lov til at betale, de kastede pengene efter hinanden og råbte og skreg, det var simpelthen et mærkværdigt syn, ret sjovt. Det handler nok om at den der betaler viser at han/hun har råd og er godt stillet, hvilket jo også er forståeligt nok, det der bare er vildt er at de her slås fysisk om at få lov til at betale indtil der er en der er svag nok til at overgive sig.

Vi ankom til Beijing banegård omkring kl. 9 fredag morgen, her blev vi igen mødt af en masse taxi-chauffører som gerne ville køre os til den ønskede destination, men til helt urimelige priser.  de taxachauffører ved lige hvordan de skal snøre os turister, ligeså snart de spotter en udlænding, får de julelys i øjnene, men nu ved vi efterhånden godt, hvad der er en god pris for en tur med taxa. Derfor valgte vi denne gang at tage metroen til vores hostel. Hostelet lå imellem lave hutonger og smalle små gader, meget charmerende men også en utrolig kontrast, med en stor bygning midt i det hele. I det hele taget er Kina fyldt med kontraster; fra den rige mand til den fattige hjemløse, fra hutonger til skyskrabere - ja det skal bare opleves, Kina er et skævt land på mange områder, men samtidig utrolig spændende.

Men nu tilbage til historien... da vi ankom til hostelet ville de pludselig have vores pas! og dem som har boet på hostel før, ved jo at det er fast procedure at de skal bruge ens pasnummer og so on for at tjekke ind. Men så dumme vi jo er, havde vi fuldstændigt glemt alt om pas, som altså lå 'hjemme' i Tianjin. Neej hvor kunne jeg have slået mig selv så hårdt - inkl. de andre! Mine forældre har jo lært mig at uanset hvor man går hen skal man altid have sit Pas på sig, når man er i udlandet - man ved jo aldrig hvad der kan ske! Så der stod vi så og kunne ikke checke ind på et værelse. Heldigvis var vi så heldige at Mette og Rosa ikke var taget med os, da de skulle på arbejde og først ville komme til Beijing senere, så helt på skideren var vi ikke, da de jo kunne tage vores pas med. Nu skulle vi bare få tiden til at gå indtil aften. Vi fik set den enorme Himmelske fredsplads, som siges at kunne huse 1 mio. mennesker. Herefter begav vi os ind i den Forbudte by, som også var kæmpestor. Det var virkelig noget af et pragtværk, utroligt smukke templer, tror at vi tilbragte ca. 3 timer, hvis ikke mere og må indrømme at det blev lidt for ensformigt i længden. Udover forbudt by, besøgte vi også det berømte Silkemarked. Her kan man virkelig blive taget godt ved næsen hvis det er det man vil. Silkemarkedet er egentlig et center med hundredvis af boder, som systematisk er delt ud på fem etager, rigtigt godt for turister, engang var det et marked for silke og stoffer, men nu kan du købe alt fra fake fendi, til fine te-sæt. Vi havde desværre ikke så meget tid på markedet da vi skulle nå toget, så fik faktisk ikke købt noget som helst, ret vildt! Det var simpelthen for uoverskueligt, forestil dig en masse kineser-kvinder som hiver i din arm og råber efter dig for at sælge dig en fake gucci-taske. Og når der er kvinder, som kalder én "Sir", fordi de netop lige har lært at sige "Can I help you Sir" uanset om personen er af han eller hunkøn, så tænder man altså af. Men nu ved jeg da hvordan markedet fungere, så næste gang skal der handles og pruttes for alle pengene...uh glæder mig allerede!

Tilbage i Tianjin går livet også ganske stille og roligt. Jeg kan godt blive lidt frustreret over at det faktisk er pænt hårdt arbejde at undervise de små kinesiske børn i engelsk, specielt når de ikke rigtig lytter, men bare synes at man er mega-grineren...Ej de kan virkelig godt lide mig og jeg får en masse kys og kram hver dag, men indimellem er disciplinen ikke helt i top - fik at vide af min lærer at min klasse er "the best naugthiest children in the whole kindergarden department". De siger nogle sjove ting indimellem, men så længe jeg kan forstå dem er det ok. Jeg underviser også min ene lærer i engelsk hver uge, det er rigtigt hyggeligt. Hygger mig egentlig godt med mine lærere, i onsdags var jeg f.eks. på massage-klinik for at få masseret fødder, det var virkelig grænseoverskridende, men følte ikke rigtigt at jeg kunne sige nej tak. Jeg fandt det meget mærkeligt at der skulle sidde en dame og massere mine fødder! Hvis der er noget andre ikke skal se eller røre, så er det mine fødder! Men det var da rigtigt rart at få dyppet ens fødder i varmt saltvand for derefter at få dem masseret og cremet ind. Hele seancen tog 100 minutter og kostede vist 68 yuan, egentlig lidt dyrt, da man andre steder kan få det for det halve, men min lærer havde fribilletter så vi fik det gratis og det var også inkl. rygmassage. Det at gå til massør er ikke noget alle kinesere gør, det hører mere til de lidt mere rige kinesere, og jeg har på fornemmelsen at min ene lærer tilhører netop den ende af befolkningen, hvorimod min anden lærer syntes at det var alt for dyrt, da jeg fortalte at jeg var blevet klippet hos frisøren for 20 yuan, det skulle have kostet 15! (Fik klippet ca. 10 cm af, så nu er det lidt lettere).

Puha det blev et laaangt indlæg denne gang. Men vil bare sige at jeg stadig har det super-duper og hygger mig gevaldigt meget. Håber også at alle har det godt derhjemme.

Zàijiàn!

Kommentarer

  1. Lagiya
    2. Apr 2007 17:13
    1

    Hej Thomas. Tak for kommentaren, du er skarp... Efter at have været inde på din blog, fandt jeg endelig din email-adr. så nu skal I nok få mail fra mig. Håber ellers at alt går vel i London, her i Tianjin skinner solen stadig:-)

  2. Sarah
    2. Apr 2007 18:57
    2



    Hey Lagiya.

    Efter at have læst din blog..
    Tænker jeg på, hvis du ser en fake Burberry hårbøjle, må du virkelig gerne købe den til mig..

    Ellers lyder det herrer sjovt.. !
    Glæder mig til at læse mere..

  3. Arafa
    13. Apr 2007 20:07
    3

    Kære Lagizi,

    Det lyder skønt altsammen, på nær fodmassagen! åhh...

    Thomas, jeg elsker Pulp Fiction:)

  4. cheap ugg boots
    1. Nov 2011 08:22
    4

    Hum je salive.. ça me donne envie d'en faire une .. mais bon + taad car là j'ai un emploi de ministre jsuqu'a la fin du mois.. gros bibi ma belle et un bon w.end FLO

  5. Michael Kors Outlet
    26. Jun 2012 07:38
    5

    Jeg har haft lidt en åbenbaring idag, jeg har nemlig været til møde i a-kassen

Arkiv

Relaterede